Lys forude for elregningen: Flere julelyskæder er grønne i år
I år tegner julen til at blive grønnere, når det handler om at pynte op til jul med lyskæder. Elsparefonden vurderer, at julebelysningen bidrager til CO2-udledningen med ca. 25.000 ton. Men i år vil den enkelte forbrugers elregning og omkostningerne for klimaet formentlig blive mindre, da de fleste nye julelyskæder lyser op med de mere energieffektive og klimavenlige lysdioder.
02.12.2008
Elsparefondens jule-tjek af årets julelyskæder viser, at forbrugerne har fået et større udvalg af julelyskæder med lysdioder, som bruger meget mindre strøm end kæder med glødepærer og derfor er de mest grønne. Der er både lyskæder med varmt lys og kæder med et mere koldt, blåhvidt lys.
Se lysets farve i julelyskæden
”Den gode nyhed i år er, at uanset om lysdiodekæden har varmt/hvidt eller koldt/hvidt lys, så er der kommet endnu flere energieffektive kæder i julehandlen. Men det er en god idé at se kæden tændt i forretningen, så forbrugeren ikke bliver skuffet over lysfarven. Det er smag og behag, hvilken farve lys og hvor kraftigt lys man synes bedst om til juleudsmykningen forskellige steder. I år er oplevelsen med de varmhvide julelyskæder blevet rigtig god, men det kolde, blåhvide lys er også flot mange steder udendørs. Det vigtigste er, at lyskæden giver den ønskede stemning og dermed lever op til forbrugerens forventning,” siger Elsparefondens lysekspert, Poul Erik Pedersen.
Lysdioder – fremtidens lys
Lyskæder med lysdioder bruger typisk 50-90 procent mindre strøm end lyskæder med glødepærer, og i år er der mange lyskæder på markedet med lysdioder.
”Udviklingen af teknologien, som ligger til grund for lysdioderne, går hurtigt, og i dag kan de energibesparende lysdioder både fås i forskellige farver og former – lyskæder eller julelyspynt. Kæderne med lysdioder holder også typisk meget længere end lyskæder med glødepærer. Lysdioden er fremtidens lyskilde netop på grund af de energieffektive egenskaber og den lange levetid,” siger Poul Erik Pedersen.
Gå efter watt
For at være sikker på, at man får en julelyskæde, der bruger mindst mulig strøm, bør man tjekke, hvor mange watt den bruger, inden man køber den. Jo højere watt-forbrug, jo mere strøm bruger kæden. En tommelfingerregel er, at en julelyskæde på 10 watt bruger godt 5 kWh, hvis den er tændt hver dag i december fra kl. 15 til kl. 9 næste morgen – altså når det er mørkt. Det koster forbrugeren ca. 10 kr.
Brug et tænd-sluk-ur
”Et andet godt råd er at bruge et tænd-sluk-ur, så lyskæderne automatisk tænder og slukker efter den indstillede tid. Der er mange penge at spare på strømforbruget ved at vælge lysdiodekæderne og samtidig få et tænd-sluk-ur til at styre, at kæderne kun er tændt i de sene eftermiddags- og aftentimer, hvor man har glæde af det,” siger Poul Erik Pedersen.
Man kan få råd og vejledning til køb af elforbrugende udstyr ved at ringe til Elsparefondens Kunderådgivning på tlf. 70 26 90 09 og e-mail sparel@sparel.dk
Yderligere oplysninger:
Poul Erik Pedersen, projektleder i Elsparefonden, tlf. 33 95 58 15, mobiltlf. 41 18 84 30 eller e-mail: pepe@elsparefonden.dk
Resultater 2008
| Lyskæde |
Teknologi |
Inde |
Målt effekt |
Antal pærer |
Elforbrug* |
Elregning* |
Konstsmide |
Glødepærer |
U |
144,3 watt |
Lysslange 10 m. |
77,9 kWh |
136 kr. |
96 LED |
LED |
I+U |
4,8 watt |
96 |
2,6 Kwh |
5 kr. |
Sirius Tech-Line |
LED |
U |
2,2 watt |
63 |
1,2 kWh |
2 kr. |
Indoor 20L Markslöjd |
Glødepærer |
I |
18,5 watt |
20 |
10,0 kWh |
17 kr. |
Sirius Tech-Line Startsæt |
LED |
U |
2,3 watt |
45 |
1,2 kWh |
2 kr. |
*) Elforbrug og elregning er beregnet svarende til at julelyskæden er tændt hver dag i december fra kl. 15 til kl. 9 næste morgen – altså når det er mørkt.
Siden er opdateret 02.12.2008

