Ny omfattende mærkningsordning fra Elsparefonden
En ny omfattende mærkningsordning skal gøre det nemt for forbrugerne at vælge energirigtigt. Når forbrugerne i fremtiden skal købe en ny fladskærm, køleskab eller en ny computer, skal de blot gå efter Elsparefondens Elsparemærke – så sparer de både el og penge. Ordningen er etableret i et frivilligt samarbejde mellem Elsparefonden og en række producenter, brancher og forhandlere
10.05.2007
At vælge energirigtigt kan være en udfordring, når man samtidig skal forholde sig til pris, design og dagligdags behov. Men med Elsparefondens nye ambitiøse mærkningsordning bliver det mere enkelt og ligetil. Elsparemærket skal fremover være forbrugernes garanti for, at det produkt, de vælger, er det mest energirigtige på markedet:
”Der er sund fornuft i at købe energirigtige produkter, og Elsparemærket bliver forbrugernes guide til energirigtigt indkøb. Det vil hjælpe dem til at spare på elregningen og i sidste ende på Danmarks samlede elforbrug,” siger kundechef i Elsparefonden Birgitte Brange og fortsætter: ”Der er mange forbrugere, der ønsker at vælge energirigtige produkter, og det bliver nu lettere med Elsparemærket. Fordelene ved Elsparefondens Elsparemærke er, at det går på tværs af produktkategorier. Går man efter Elsparemærket, er man sikker på at vælge et produkt, der er blandt de mest energieffektive på markedet,” fortæller Birgitte Brange, der er kundechef i Elsparefonden.
Frivillig ordning har bred opbakning
Mærkningsordningen baserer sig på frivillige samarbejdsaftaler mellem Elsparefonden, producenter og forhandlere, og ordningen har allerede nu bred opbakning. Det er nemlig i alles interesse, at markedet bliver så gennemsigtigt som muligt:
”Vi er stolte over at kunne præsentere Elsparemærket som resultat af et frivilligt samarbejde mellem Elsparefonden og en række producenter, brancher og forhandlere. Samtidig er Elsparemærket kontrolleret af Elsparefonden, som er uafhængig af økonomiske interesser. Derfor er det interessant for producenterne at få deres produkter omfattet af Elsparemærket. Vores løbende kontrol med mærket skaber nemlig tryghed hos forbrugeren i indkøbssituationen, fordi kunden kan sætte sin lid til, at det er en neutral og uafhængig instans, der har anbefalet produktet,” siger Birgitte Brange.
Store elbesparelser med Elsparemærket
Elsparefonden vurderer, at besparelsespotentialet med Elsparemærket er stort. Elsparefonden har sammen med Elsparemærket opstillet en række råd og vejledninger til at reducere elforbruget til de anbefalede 1000 kWh/år per person. Og indkøb efter Elsparemærket er en af måderne, hvorpå elforbruget i de danske hjem kan reduceres betragteligt:
”Med Elsparemærket tilføjer vi endnu et værktøj, der gør det nemt i dagligdagen at være energibevidst og tilgodese både pengepung og miljø,” siger Birgitte Brange. ”Vi har sat et pejlemærke for et sundt elforbrug på 1000 kWh/år per person, og med Elsparemærket og vores generelle råd og vejledninger er man godt på vej til at holde elforbruget nede.”
Flere produkter omfattet af Elsparemærket
Elsparemærket blev lanceret for A-pærer i 2006, og nu bliver mærkningsordningen udvidet til også at dække køleskabe, frysere, cirkulationspumper og elspare- og måleudstyr som f.eks. elspareskinner. På sigt skal andre produktkategorier også omfattes af ordningen, herunder tv-apparater, settop-bokse og anden forbrugerelektronik. Birgitte Brange siger:
”Når man som forbruger har travlt i dagligdagen med indkøb, så kan det være svært at overskue, hvilke produkter der er de mest energirigtige. Det kan være fristende at vælge det produkt, der i først omgang ser billigst ud. Men der kan være mange penge at spare, hvis man vælger det mest energirigtige produkt – selv hvis dette produkt er lidt dyrere en tilsvarende produkter. Hvis man går efter Elsparemærket, kan man være sikker på, at der vil være penge at spare på elregningen, så investeringen i et energirigtigt produkt vil tjene sig hjem igen.”
For yderligere information:
Birgitte Brange, kundechef i Elsparefonden
Telefon: 33 95 58 11
Mobil: 29 65 93 33
E-mail: bbr@elsparefonden.dk
Hent Elsparemærket (til brug for pressen, Eps 528 kb)

Siden er opdateret 09.07.2008
Nyheder
- Få flere kunder med tilskudspenge 15.05.2012
- Træk solcellerne fra i skat 09.05.2012
- Pas på varmtvandshanens elforbrug 07.05.2012