Renoveringen af nedslidte skoler tjener sig selv ind igen

Med energirigtige investeringer i landets folkeskoler i form af bedre ventilation og belysning, ville kommunerne hvert år kunne spare, hvad der svarer til finanslovens pulje til investering i skoletoiletter. Pengene til de strømbesparende investeringer kan kommunerne især finde i den såkaldte kvalitetsfond som også er en del af finansloven, og Elsparefonden fastslår, at investeringen hurtigt vil være tjent hjem igen.

11.11.2008

Energirigtige renoveringer af nedslidte folkeskoler kan hvert år skære 100 mio. kroner af kommunernes samlede elregning, viser beregninger fra Elsparefonden. Det svarer præcist til det beløb, som partierne bag finansloven har afsat til at forbedre de dårlige forhold på landets skoletoiletter. Med andre ord kan energibesparende investeringer med tiden sikre alle danske skoleelever både ordentlige toiletforhold, bedre indeklima i klasselokalet og mindre CO2 i atmosfæren.

Regeringens ekstrabevilling i finansloven til nye kommunale anlægsinvesteringer - herunder skoletoiletterne – er kun en lille del af de penge kommunerne kan renovere for. I mange år fremover kan kommunerne anvende penge til energirigtige investeringer fra den langt større kvalitetsfond, der løber helt frem til år 2018. Kvalitetsfonden er en fond, som alle kommuner får midler fra til at løfte de fysiske rammer i de kommunale bygninger, for eksempel ved renovering af folkeskoler og daginstitutioner - dog mod at kommunen selv bidrager med et tilsvarende beløb til renoveringen. Elsparefonden slår nu et slag for at kommunerne prioriterer midler fra kvalitetsfonden til investeringer i varige energibesparelser i forbindelse med de planlagte renoveringer.

Grøn renovering betaler sig flere på flere måder
”Det er i alles interesse at vores børn har de bedste rammer for undervisning og læring. Elsparefondens beregninger viser, at kommunerne kan slå flere fluer med et smæk ved at investere i energibesparende renoveringer af folkeskolerne. Det sparer strøm, det forbedrer elevernes indeklima her og nu, og det frigør penge til andre renoveringer på længere sigt”, siger Christian Jarby, kundechef i Elsparefonden.

Kvalitetsfonden indeholder i alt 22 mia. kroner, der skal bruges til blandt andet renoveringer af landets folkeskoler i løbet af de næste ti år. Alene i 2009 får kommunerne en milliard kroner via kvalitetsfonden - udover ekstrabevillingen i finansloven. Elsparefonden anbefaler, at kommunerne prioriterer og tænker energirigtige renoveringer ind i alle projekter helt fra begyndelsen. For eksempel i form af korrekte og velfungerende ventilationsanlæg eller intelligent styret belysning, der justerer lyset i forhold til, om der er nogle til stede i lokalet og mængden af dagslys i rummet.

”Det er vores erfaring, at det er mest økonomisk at foretage den energirigtige renovering sammen med en generel renovering af for eksempel skolebygninger. Samtidigt bidrager den energirigtige renovering med en indbygget besparelse, fordi den permanent reducerer kommunens strømforbrug”, siger Christian Jarby fra Elsparefonden.

Ifølge Elsparefonden er det derfor også oplagt for eksempel at installere energibesparende belysning på landets skoletoiletter samtidig med den politisk planlagte renovering af toiletterne går i gang. 

For yderligere information, kontakt venligst:
Christian Jarby, kundechef Elsparefonden, telefon 20 14 72 45, mail cja@elsparefonden.dk


Fakta:

Om Kvalitetsfonden 2009 - 2018:

  • Kvalitetsfonden indeholder 22 mia. kroner, der løbende bliver udmøntet via finansloven til at løfte de fysiske rammer for daginstitutioner, skoler og idrætsfaciliteter og på ældreområdet. I 2009 med i 1 mia. kroner og 2 mia. kroner årligt i 2010-2013. Ressourcerne i de efterfølgende år er endnu ikke fordelt. Fonden løber fra 2009 til 2018 (- og indeholder også andre midler udover de 22 milliarder, disse er f.eks. afsat til sygehuse)
  • Kvalitetsfonden bygger på medfinansiering, dvs. kommunerne skal bidrage med et beløb tilsvarende det beløb, de kan få fra Fonden. Midlerne fra kvalitetsfonden vil blive fordelt mellem kommunerne som det generelle bloktilskud, dvs. efter befolkningstallet.
  • Pengene i Kvalitetsfonden er øremærket investeringerne, der løfter de fysiske rammer på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt for idrætsfaciliteter til børn, unge og ældre. Med de ekstra midler fra kvalitetsfonden vil de kommunale investeringer udgøre i 2009 mindst 6 mia. kr. og i årene 2010-2013 mindst 7 mia. kr. på de fire områder under ét.
  • Der henstilles til at kommunerne i foråret 2009 at udarbejder en plan for investeringer på disse områder. I forbindelse med udarbejdelsen af investeringsplanerne opfordrer aftalen kommunerne til systematisk at overveje, om de konkrete projekter egner sig til at blive gennemført som offentlig-private partnerskaber.
  • Der er mulighed for at overføre uforbrugte midler til de følgende år, men det vil ikke være muligt at fremrykke investeringer.

Om finansloven 2009:

  • Midlerne fra kvalitetsfonden udmøntes på finansloven 2009 med 1 mia. kroner. Det er altså en tidligere aftale, der viser sig fra og med 2009. Fra 2010-2013 er det årlige beløb fra Fonden 2 mia. kroner.
  • Regeringen afsætter en ekstrabevilling på 300 mio. kroner til de fysiske rammer for de borgernære serviceaktiviteter i vanskeligt stillede kommuner. De 100 mio. kroner er øremærket renovering af uhumske skole-toiletter – den såkaldte ”lokumsaftale”.

Siden er opdateret 11.11.2008