Kan CO2-kvoter og det personlige ansvar fungere sammen?

Store dele af erhvervslivet og energisektoren styres via CO2-kvoter. Her ligger CO2-fremtiden fast i de næste 4 år. Tilbage er kun et spørgsmål om, hvordan kvoterne bliver fordelt mellem virksomhederne. Men når den samlede udledning på forhånd er fastlagt, melder sig spørgsmålet:

Er det ikke ligegyldigt, om forbrugerne sparer på strømmen, eller industrien effektivi¬serer produktionen? Hvis den samlede CO2-kvote er given, betyder en stor indsats fra naboens side blot, at vi andre kan tage den lidt med ro. Udledningstilladelser har en værdi, og markedets logik tilsiger, at de altid vil finde en kunde.
 
Helt så galt er det nu ikke. CO2-kvoterne er fordelt ud fra en forventning om, at forbrugerne og industrien vil effek¬tivisere deres energianvendelse. Staten – og fremover EU – har på forhånd indkalkuleret, at vi sparer på strømmen ved fordelingen af CO2-kvoter. Eller sagt på en anden måde: Uden energispare¬initiativer ville gratiskvoterne være større. Den jævne og forventede spareindsats er ikke spildt – effekten er allerede bogført.

Den ekstraordinære indsats 
Tilbage står spørgsmålet om, hvordan samfundet håndterer og honorerer den ekstra og den ekstraordinære indsats for at sænke CO2-udslippet. Hvordan stimulerer vi dem, der vælger at gå foran og være rollemodel for alle os andre?

Det gælder f.eks. de forbrugere, der har sat sig det mål at reducere deres eget elforbrug for at sikre, at det danske elforbrug rent faktisk skal falde i de kommende år. Her vil det være fatalt, hvis en ekstraordinær personlig indsats ingen klimaeffekt får, men blot betyder, at CO2-kvoterne kanaliseres til andre markeder. Det vil netop kunne undergrave ønsket om at gøre klimaindsatsen til en fælles sag, hvor alle kan – og skal – bidrage. Det fører til det principielle og helt centrale spørgsmål:

Er det muligt at lave et system, hvor samfundet yder en stor fælles indsats, samtidig med at den enkelte motiveres til at yde sit personlige bidrag?

Jeg tror, at svaret er ja.

U-landsbistand – statslige bevillinger og private indsamlinger
Måske kan vi hente inspiration i den måde, Danmark har håndteret sin udviklingsbistand på. Her har krumtappen været årlige finansbevillinger. Men når krig og naturkatastrofer har plaget verden, er de frivillige organisationer trådt til med landsindsamlinger. Formålet har været at skaffe ekstra penge til specifikke formål.

I princippet kunne staten argumentere for, at de offentlige bidrag kunne beskæres, når det kom private finansieringskilder på banen. Det har ikke været tilfældet.

Nej, det offentlige har bakket op om disse kampagner og fastholdt de offentlige bevillinger. Ja, i nogle tilfælde har staten tilmed doblet det indsamlede beløb op. Tilbud om at trumfe indsamlingens resultat har utvivlsomt skærpet befolkningens lyst til at give et personligt bidrag.

Måske kan vi lade os inspirere af det i den videre klimaindsats. Det behøver jo ikke være kompliceret. Staten kunne for eksempel tilbyde at købe og destruere kvoter, hvis elforbrugerne netop yder en ekstraordinær indsats og sparer mere end forventet. Formålet er at anspore og fatsholde forbrugernes spareiver og gøre det helt klart, at en sådan indsats fører til reelle CO2-reduktioner.

CO2-børs – kvoter og flidspræmier
EU's nye energiudspil indeholder en ny og spændende aktivitet: Aktionering af CO2-kvoter på en børs. Det bliver en lidt atypisk børs med 2 slags købere: Dem, der skal købe udledningstilladelser til eget brug og dem, der vil købe for at destruere kvoter. En interessant konstellation, hvor ”kvoteklipperne” vil gøre markedet for CO2-kvoter ganske uforudsigelig.

Når den hjemlige spareindsats skal belønnes og udmøntes, vil det være nærliggende, at Danmark benytter børsen til at købe og destruere CO2-kvoter. I lighed med andre flidspræmier gælder, at prisen for selve præmien er yderst begrænset i forhold til værdien af den flid, der skal præmieres.

CO2-børsen kan dermed vise sig at være det markedstiltag, der kan få de 2 hensyn til at gå op i en højere enhed – fordeling af kvoter og belønning af den personlige indsats.

Elsparefonden har dannet Klub1000 for at hjælpe forbrugerne med at få elforbruget ned på 1.000 kWh pr. person om året. Læs mere om Klub1000.