Elbesparelser med perspektiv

”Hvordan kan man øge andelen af el fra vindmøller til det dobbelte uden at oprette én eneste ny vindmøllepark?” Sådan spurgte den kyndige forsker Jørgen Nørgård fra Danmarks Tekniske Universitet engang tilhørerne til et af sine foredrag.

Det kvikke publikum tænkte straks på skrotningsordninger og kæmpevindmøller. Men Nørgård rystede på hovedet, smilede lidt overbærende, og spurgte: ”Hvorfor gør I det dog så kompliceret og dyrt? Vi skal blot halvere elforbruget.”

Enormt besparelsespotentiale i elforbrug
I dag kommer mere end 40 procent af energisektorens samlede CO2-udslip fra elproduktion. Samtidig peger en lang række undersøgelser på, at vi kan skære vores elforbrug ned til det halve. Med andre ord rummer vort elforbrug et enormt besparelsespotentiale. Realiserer vi det, vil vi ikke alene reducere vores udledning af CO2 betragteligt, men også vores udgifter til elproduktion.    

Derfor giver det god mening, at politikere over hele verden fokuserer på elbesparelser, når de skal udforme vor tids klima- og energipolitik. Det er simpelthen nødvendigt, at vort elforbrug reduceres markant, hvis vi skal overvinde de miljømæssige udfordringer, vi står over for i dag.

El belaster klimaet tre gange mere end fjernvarme
Ser vi på, hvad der egentlig driver vores energisamfund, så er det i bund og grund fossile brændsler, affald, biomasse og vedvarende energikilder som sol og vind. Disse energikilder omdanner vi i stor stil til de to ”energibærere” elektricitet og fjernvarme.

Disse energibærere har ikke samme egenskaber. Elektricitet har langt flere ”muskler” end varmt vand. Prøv for eksempel at bruge fjernvarme til at hejse en elevator eller kommunikere med omverdenen. Her kommer man noget længere med elektricitet. Til gengæld er der et stort spild af energi ved produktionen af det forædlede produkt elektricitet. 

Omvendt er fjernvarme et slags overskudsprodukt fra elproduktionen. Det betyder, at fjernvarme har et meget lavt CO2-indhold. Faktisk skal vi i gennemsnit spare 3 kWh fjernvarme for at få den samme miljømæssige effekt, som vi opnår ved at spare blot 1 kWh elektricitet. Derfor giver det god mening at særligt spare på strømmen.

Win-win-win situation
Elbesparelser har ikke alene en tredobbelt effekt. De giver også fordele på tre fronter. For det første reducerer de udledningen af CO2 betragteligt. For det andet reducerer de brændselsforbruget markant, da det er stort energispild ved selve elproduktionen. Og for det tredje giver de automatisk en højere andel af vedvarende energi, sådan som Jørgen Nørgaard slog fast.

Derfor vil elbesparelser også i fremtiden være en nødvendig og gavnlig del af den danske og europæiske klima- og energipolitik, der netop bestræber sig på at reducere udledningen af CO2, at reducere det samlede brændselsforbrug, og at øge den andel af det samlede energiforbrug, der kommer fra vedvarende energikilder.

Elbesparelser med og uden perspektiv
Der er således væsentlige miljømæssige fordele ved at spare på strømmen. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi sparer på den. I Elsparefonden inddeler vi elbesparelser i to grupper – dem med perspektiv og dem uden.

Elbesparelser med perspektiv giver varige gevinster. Det kan være nye teknologier, som hæver energieffektiviteten drastisk. Men det kan også være forbrugeres gode erfaringer med energibesparelser, som skaber grobund for ændrede vaner og nye markeder for energieffektive produkter.

Elbesparelser uden perspektiv er derimod som gift for fremtidens elbesparelser. Det kan være elbesparelser som forbrugerne fortryder og dermed udvikler generel modvilje imod. Det samme gælder ”papirbesparelser” og tiltag som kommer af sig selv, og derfor ikke er reelle. Endelig kan stående tilskudsordninger hæmme udviklingen, da de signaler at økonomien ikke er i orden.

Besparelser uden perspektiv er altså i bedste fald dyre engangsforestillinger. I værste fald er de gift for fremtidens energibesparelser. Derfor bør vi konsekvent satse på elbesparelser med perspektiv.
 
Til gavn for samfund og miljø
Filosofien bag Elsparefonden er, at elbesparelser skal være til størst mulig gavn for samfundet og for miljøet. I vores formålsparagraf hedder det ordret, at vi skal prioritere elbesparelser ud fra ”samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.”  Derfor prioriterer Elsparefonden elbesparelser i forhold til muligheder med energikilder og om de rummer perspektiver eller ej.

Elsparefonden er derfor heller ikke modstander af tiltag, der øger elforbruget, hvis de mindsker den samlede miljøbelastning. Elsparefonden ser f.eks. et stort potentiale i elbiler og eldreven offentlig transport, der kan vise sig at være en tiltrængt løsning på nogle af transportsektorens miljømæssige udfordringer.

Som Jørgen Nørgård pointerede, er det ikke altid den første indskydelse, der er den klogeste, når det drejer sig om energi- og klimatiltag. Vi skal ikke bevidstløst spare på energien, men gøre det, så det gavner samfundet og miljøet mest muligt. Det gør vi bl.a. ved at fokusere på elbesparelser med perspektiv.