Spar 25 % på elforbruget i vandsektoren

Oversvømmelser i Greve. Fremtidssikring af grundvandet. Øgede regnmængder og pres på kloakkerne. Tre temaer, som takket være klimadebatten er kommet højt op på dagsordenen hos medier, borgere og politikere i de seneste år. Med andre ord har klimaforandringer gjort kloakrenoveringer moderne.

Området er gået fra at være et tema for de særligt indviede miljøpolitikere til at være et bredt lokalpolitisk fokusområde og en vindersag i de lokale budgetforhandlinger.

Næste skridt er, at vandsektoren medvirker til at mindske klodens klimaproblemer og ikke kun forbereder sig på konsekvenserne.

Spildevands- og vandforsyninger er i dag en af Danmarks helt store energislugere – og den største i den offentlige sektor. Alene vandsektorens elforbrug svarer til 140.000 enfamiliehuse eller 800 GW timer årligt. Det er unødvendigt højt.

Tekniske undersøgelser og analyser, som Elsparefonden og DANVA har fået foretaget, viser, at sektoren kan spare minimum 25 % af elforbruget svarende til 100.000 tons CO2 årligt. Holstebro vandforsyning vil med et nyt styresystem til forsyningens pumper spare op til 40 % af pumpernes elforbrug. Marselisborg spildevandsforsyning har over de seneste fem år reduceret deres samlede elforbrug med 20 %. Nyborg vandværk er i gang osv.

Det er nogle rigtige gode og inspirerende eksempler. Men desværre er alt for få vand- og spildevandsforsyninger bevidste om det store energibesparelsespotentiale ifølge Elsparefondens undersøgelser. Vi ser derfor et stort behov for at sætte mere fokus på området og bryde med vandsektorens vanetænkning, så miljøhensyn i højere grad inkluderer energiforbruget og den afledte CO2- effekt og ikke alene fokuserer på det rene vand.

I miljø- og økonomivurderingen af nye projekter, renoveringer eller strukturændringer bør vand- og spildevandsforsyningerne ikke alene vurdere vandkvaliteten og sikkerheden, men også energiforbruget – både når det gælder indvinding og distribution af drikkevand, og når det gælder rensning og transport af spildevand. DANVA og Elsparefonden slår derfor til lyd for en helhedsorienteret indsats med et 360 graders fokus på miljø i vandsektoren.

Men hvem har ansvaret for, at elbesparelserne bliver gennemført? Svaret er entydigt, det har du. Både politikere, embedsmænd, driftschefer, driftsledere og medarbejdere skal være en del af processen for at realisere det fulde potentiale. Det kræver med andre ord både politisk fokus og en effektiv lokal indsats på den enkelte vand- eller spildevandsforsyning at realisere målsætningen om en mere helhedsorienteret tænkning og en deraf følgende reduktion af energiforbruget.

Politisk er der brug for at sætte fokus på organiseringen. Energistyring og energiledelse er alt for sjældent en del af de styringsparametre, som kommunerne anvender på området i dag.

Derudover bliver energiforbruget for sjældent monitoreret og sammenlignet på tværs af kommunerne. Det er problematisk, da politisk bevidsthed og synliggørelse af problemstillingen er forudsætningen for at arbejde systematisk og fokuseret for at opnå elbesparelser. Kender du for eksempel nøgletallene for energiforbruget i din kommune?

Politisk skal I spørge jer selv, om I konsekvensvurderer den samlede miljøbelastning inklusiv energiforbrug, når I diskuterer organiseringen af området, herunder sammenlægningen og centralisering af forsyningerne.

Set fra et energiperspektiv kan sammenlægninger af forsyninger ofte være en god ide. Hvad med energiforbruget på transport af spildevand og distribution af rent vand? Indgår det i planlægningen og vurderingen af omlægninger hos jer? Og ikke mindst bør I spørge jer selv, om I anerkender indsatsen i dag, og om I som ledelse har skabt det fornødne engagement hos personalet på forsyningerne til at lede og gennemføre energibesparelser?

Personalet på forsyningerne og forvaltningerne skal på den anden side ikke bare afvente politisk initiativ eller rampelys. Personalet kan allerede gå i gang med at høste gevinsten med en række konkrete tiltag, som de kan sætte i værk i dag for at reducere energiforbruget.

Først og fremmest gælder det om at identificere og synliggøre energiforbruget ved målinger. Dernæst er dynamisk regulering af både tryk, flow, iltning og beluftning i de forskellige processer vigtigt.

Overproduktion og overforbrug koster dyrt og belaster miljøet. Der er store gevinster at hente på driftsoptimering, og den teknologiske udvikling skaber hele tiden nye forbedrings- og besparelsespotentialer. 

Det er derfor ikke alene miljøet og klimaet, som arbejdet med energireduktion kommer til gode. Med en samlet effektiv indsats fra både politikere, ledelse og personale kan vandsektoren spare 150 millioner kroner om året ifølge DANVA og Elsparefondens beregninger. En besparelse, som er værd at tage med i både budgettet og i det grønne regnskab.

Og så er vi tilbage ved begyndelsen. Klimadebatten har gjort kloakrenoveringer moderne, men finansieringen af kloakrenoveringerne og miljømæssig helhedstænkning via elbesparelser er endnu mere fremsynet.

DANVA og Elsparefonden bidrager gerne med råd og vejledning.