Obligatorisk energimærkning er ikke altid den bedste vej at gå

Socialdemokraterne foreslår energimærkning på computere, iPods, spillemaskiner mv. Elsparefonden vil gerne rose partiet for at interessere sig for elbesparelser og energimærkning. Elsparefonden har været fortaler for energimærkning og synliggørelse af elforbrug for apparater og lyskilder, siden vi blev oprettet i 1997.

Vi mener, at energimærkning er et meget stærkt værktøj for forbrugerne, som gør det nemt for dem at finde de energieffektive apparater, når de står i butikkerne og måske endda direkte kan se, hvad købet betyder for deres elregning.

Pas på med ordninger udelukkende for Danmark
Elsparefonden mener dog også ud fra mange års erfaring med energimærkning, at der er grund til at være påpasselig med at indføre en obligatorisk energimærkning udelukkende for Danmark. Det skyldes bl.a., at sådanne ordninger skal igennem en godkendelsesproces i EU. Og det vil uden tvivl være svært at få godkendt mærker på apparater, hvor EU i forvejen er på vej med initiativer.

Det gælder f.eks. for tv-apparater, hvor EU forventer at være klar med minimumskrav og energimærk-ning i sidste halvdel af 2010.
En anden grund til at tøve med en obligatorisk mærkningsordning udelukkende for Danmark er, at internationalt aftalte krav er langt lettere at arbejde med, da producenterne sjældent producerer kun for det danske marked.

Frivillige mærkningsordninger kan være bedre
Frivillige ordninger på visse apparater kan være mere dynamiske at arbejde med. F.eks. er det lettere at ændre kravene undervejs sammenlignet med obligatoriske ordninger. Særligt it-udstyr og nogle typer underholdningselektronik udvikler sig hurtigt, og kravene bør tilpasses lige så hurtigt.

Det nordiske svanemærke er et eksempel på en frivillig ordning, som ikke skal godkendes af EU.

Energimærkning siden 1997
Elsparefondens erfaring med energimærkning stammer helt tilbage, fra vi blev oprettet i 1997. For et par år siden indførte vi Elsparemærket for at gøre det endnu lettere for forbrugerne. Så skulle de kun kigge efter ét og samme mærke, uanset om de skulle købe køleskab, computer eller cirkulationspumpe.

Elsparemærket er et eksempel på en ordning, der både hviler på obligatoriske krav og frivillige aftaler.

De fleste af kravene til apparater med Elsparemærket kommer fra internationale ordninger. Dels EU’s obligatoriske ordning for hvidevarer og lyskilder, dels frivillige ordninger som Energy Star for kontorudstyr. For enkelte apparater og produkter, hvor der ikke i forvejen var krav, har Elsparefonden selv indført krav.

Kravene er under alle omstændigheder fastlagt efter tæt dialog med producenterne – uden nødvendigvis at følge, hvad de ønsker. De er gennemført i samarbejde med både producenter og butikker, hvor mange af dem lægger et stort arbejde i at bruge Elsparemærket.

Forudsætninger for energimærkning
Processen med at udvikle energimærkekrav helt fra bunden kan let tage 1-2 år. Og for at energi-mærkning virker ordentligt, skal mange forudsætninger være i orden. bl.a.:

• En standard for, hvordan man måler elforbruget. Ellers kan man ikke sammenligne forbruget og opstille krav.
• Fuldt kendskab til, hvilke typer apparater der er på markedet og deres elforbrug for at kunne sætte et krav, der tillader f.eks. 20-25 % af apparater at få mærket. Tit skal apparater deles op i flere kategorier alt efter hvad de kan, f.eks. hvor stor fjernsynets skærm er.
• Udvikling af mærkningsystemet, hvis det ikke findes som Elsparefondens Elsparemærke.
• Producenterne eller butikkerne skal mærke apparaterne.
• Myndighederne skal indføre et kontrolsystem med stikprøvetest af apparater og sanktioner, hvis apparaterne ikke overholder mærket.

Læs Elsparefondens pressemeddelelse om energimærkning, januar 2007