Elbesparelser til gavn for klimaet og kommunekassen

Kommunerne kappes i disse dage om at få opmærksomhed og udenlandske gæster i forbindelse med klimatopmødet i efteråret 2009, hvor Klima- og Energiministeriet udpeger en håndfuld energibyer. Og flere kommuner har i det forgangne år lanceret en mere eller mindre storstillet indsats for klimaet. Klima er altså et hot emne i kommunerne.

Den nye trend skal nu stå sin prøve i de kommunale budgetforhandlinger. Her skal det blive spændende at se, om der er mere end varm luft i de mange klimainitiativer. I værste fald er klimaindsatsen ren branding – i bedste fald sættes der nu handling bag holdning.

For klima er ikke bare en populistisk tendens. Især 3 mål præger Danmarks energi- og miljøpolitiske dagorden. Det er ønsket om at reducere udledningen af CO2, ønsket om at reducere det samlede brændselsforbrug og ønsket om at øge den andel af det samlede energiforbrug, der kommer fra vedvarende energikilder. Implementeringen af en ambitiøs klimapolitik er altså i høj grad et kommunalt anliggende.

KL er gået i spidsen med en ambitiøs aftale fra efteråret 2007, med det daværende Transport- og Energiministerium, om at reducere kommunernes samlede energiforbrug. Aftalen er, at kommunerne skal gennemføre alle energibesparende investeringer med en tilbagebetalingstid på under 5 år, og at alt eludstyr, de køber ind, skal være energieffektivt. Samtidig har lidt over en fjerdedel af landets kommuner indgået en aftale med Elsparefonden om at knække elforbrugskurven og reducere elforbruget.

I kommunernes indsats for at reducere udledningen af CO2 og det samlede brændselsforbrug og øge andelen af vedvarende energi spiller elbesparelser en markant rolle.

Ulempen ved elektricitet er, at der er et stort energispild ved elproduktionen. Det betyder, at det koster over dobbelt så meget brændsel at producere 1 kWh el sammenlignet med 1 kWh varme. CO2-udledningen er også dobbelt så stor. Derfor reducerer elbesparelser ikke alene udledningen af CO2; en nedgang i elforbruget reducerer også det samlede brændselsforbrug markant, da el er den mest miljøbelastende energiform. For det 3. giver elbesparelser automatisk en højere andel af vedvarende energi.

I dag kommer mere end 40 % af energisektorens samlede CO2-udslip fra elproduktion. Elsparefondens undersøgelser viser, at den offentlige sektor kan reducere energiforbruget med 28 %, uden det går ud over service eller arbejdsmiljø. Det svarer til en besparelse på 1,75 mia. kr. om året alene i den offentlige sektor. Der er altså rigtig god økonomi og sund forretning i elbesparelser.

Den største andel af besparelserne fås ved investeringer i renovering og fornyelse af tekniske anlæg – her er besparelsespotentialet over de næste 4 år op til 35 %. Det gælder for eksempel udskiftning af belysningsanlæg på skoler, i daginstitutioner og i idrætsanlæg. Lys reguleret ved bevægelsescensorer er sidste årtusinds opfindelse. I dag fås endnu mere avanceret teknologi, som bl.a. tilpasser lysstyrken efter dagslyset. Dermed opnås ikke alene elbesparelser, men også langt bedre lysforhold. Elsparefondens vurdering er, at de fleste belysningsanlæg med over 10 år på bagen med fordel vil kunne udskiftes. Ventilationsanlæggene under loftet gemmer også på et stort besparelsespotentiale. Her kan kommunerne ofte med få midler spare rigtig mange penge på bedre regulering, renovering eller fornyelse af ventilationsanlæg.

Elsparefonden arbejder på at støtte kommunernes klimapolitiske indsats og tilbyder en række værktøjer og individuel hjælp fra vores coaches. Vi inviterer til forpligtende samarbejde om at reducere elforbruget i den enkelte kommune via vores kurveknækkeraftaler, og vi lancerer kampagner med fokus på at nedbringe henholdsvis skolers, vandværkers og spildevandsanlægs elforbrug. Sidst, men ikke mindst, har vi i dialog med kommunerne udviklet værktøjer til at sikre energirigtigt indkøb.

Og heldigvis er Elsparefonden ikke de eneste, som understøtter elbesparelser i kommunerne. Finansministeriet har i sommer udsendt handlingsplanen ”Borgernær service”, som informerer om energibesparelser som redskab til at skaffe økonomisk råderum til de borgernære velfærdsydelser. Det er endnu et godt argument for at prioritere ressourcer til investeringer i energibesparende foranstaltninger i budgetterne. Investeringer i energibesparelser vil blive tjent hjem i løbet af få år til glæde for både miljøet og kommunekassen.