1. Beretning

Elsparefonden er en uafhængig fond med egen bestyrelse under Transport- og Energiministeriet. Elsparefonden blev etableret i 1997 og har som opgave at fremme elbesparelser i husholdnings-sektoren og den offentlige sektor. Lov om Elsparefonden fastsætter, at fondens aktiviteter skal rettes mod husholdningerne og den offentlige sektor. Erhvervslivet bidrager ikke økonomisk til fonden.

Bevillingsmæssige forhold
Elsparefonden finansieres af provenuet af det særlige elsparebidrag på 0,6 øre/kWh, der opkræves hos husholdningerne og det offentlige. Bevillingen fastsættes ud fra provenuet fra elsparebidraget.

Prioritering af elspareprojekter
Elsparefonden skal ifølge Lov om Elsparefonden ”fremme besparelser i elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn.”

Ved etableringen af Elsparefonden i 1997 var Elsparefondens hovedopgave at fremme skift fra elvarme til fjernvarme eller naturgas. I den mellemliggende periode har fonden, i overensstemmelse med lovens formål, udviklet og prioriteret nye virkemidler, der giver bedre samfundsøkonomi og en større elbesparelse pr. tilskudskrone (jf. Evaluering af Elsparefonden - 2004). I 2006 er de hidtidige tilskudsordninger afviklet og fonden er gået fra at være tilskudsorganisation til markeds- og kampagneorganisation.

Viser 1 ud af 4 sider

Siden er opdateret 11.10.2011