Baggrund for ”Min Bolig – Det Intelligente Hjem”

Hvad er det vigtigste formål med en energimåler?

Det vigtigste formål med energimålere er, at forbrugerne skal forstå og reagere på eget energiforbrug. Det økonomiske potentiale er til at føle på. Alene den samlede elregning til husholdningerne udgør ca. 18 mia. kr. inkl. afgifter og moms. Hvis vi f.eks. skiftede alt el-udstyr ud til det bedste på markedet, ville denne el-regning stort set halveres.

Min bolig – Elsparefondens bud på det intelligente hus lanceres til efte

Men mindre kan også gøre det. Hvis vi blot konsekvent slukker for det eksisterende udstyr i boligerne, når det ikke er i brug (stand by m.m.), og samtidig regulerer lys, ventilation m.m. efter det faktiske behov, vil den samlede årlige elregning f.eks. falde med hele 3 mia. kr. årligt.

Timemålinger og fleksibelt elforbrug

En el-måler har herudover selvsagt det formål, at selskaberne skal bruge målingerne til beregning for energileverance. Det har været forslag om at måleren også skal kunne håndtere særlige takster f.eks. for de timer hvor elektriciteten er særlig dyr og forurenende. I Danmark bruges det knap en mia. kr. om året på at få elforbrug og produktion til at passe sammen. Det er den sidste milliard, der har ført til forslag om, at det skal etableres timemålere i alle danske hjemme. Tanken er, at hvis forbrugerne bliver opmærksomme på, at elprisen varierer over døgnet, vil de flytte elforbruget herefter – fleksibelt elforbrug. Forslaget er blevet kritiseret, idet omkostningerne til fjernaflæsning er meget store i forhold til de mulige gevinster, ikke mindst hvis forbrugerne ikke agerer økonomisk rationelt og reagerer i overensstemmelse med de svingende timepriser på el.

Fjernaflæsning

Fjernaflæsning er i virkeligheden en lidt besynderlig betegnelse, for forbrugeren er energimåleren netop ikke fjern men nær - den hænger typisk i entreen eller i bryggerset. Omvendt er energiselskabets energimålernetop fjern i den forstand, at den ikke er særlig god til at kommunikere med forbrugeren. Hverken med at fortælle om, hvordan forbruget udvikler sig over tid, eller med at direkte at overføre oplysninger til hjemmets pc, eller tekst-tv, der jo typisk befinder sig nogle få meter væk!

Den enkelte handling vs. de gode vaner

En typisk husstand har en elregning på under 1 kr. i timen! Den enkelte handling med at slukke for et apparat en gang vil desværre typisk give økonomiske besparelser, der tælles i ører – ikke kroner. Det samme gælder for fleksibelt elforbrug. Selv om elprisen skulle være fordoblet i nogle timer, er den økonomiske belønning ved at udskydelse af en vask nogle ganske få kroner.

Det er ligesom med slankekurer. Det er ikke den enkelte chokoladepraline, der får badevægten til at reagere. Det er den gentagne handling, der tæller. Og over årets 8.760 timer kan mange små handlinger blive til mange kWh eller kilo. Det er den ændrede adfærd og det lange træk der tæller.

Når forbrugerne ikke opfører sig smart, må boligerne være intelligente

Det helt store problem er, at hovedparten af os forbrugere ikke er særlige konsekvente med at omsætte de gode holdninger i et ændret adfærdsmønster. Den økonomiske gevinst af den enkelte handling er alt for lille.
Når vi forbrugerne ikke opfører sig smart må vore boliger blive intelligente. Udnyttelsen af det store sparepotentiale og en realisering af fleksibelt elforbrug er derfor tæt forbundne med udbredelsen af automatik og intelligente systemer i de danske hjem. Hjælpemidler der slukker for apparater, der ikke er i brug, eller fordi elprisen meget høj, og som skruer ned for lyset når solen skinner. Dette forudsætter at vi skal kunne styre de enkelte apparater inde i boligen.

Udfordringen – åbne kommunikationsveje

Tænd/sluk udstyr kan fås til en billig penge. Det samme gælder for målere, temperatur- og lysmålere, bevægelsesmeldere og alt der skal til for at styre vore apparater og vort indeklima. Udfordringen ligger et helt andet sted. Hvordan kan vi sikre en enkel, billig og åben kommunikation

• inde i den enkelte bolig der kan hente målinger og sikre den nødvendige styring, og
• fra bygningen til energiselskaberne, offentlige hjemmesider og andre aktører?

Lad os starte med det sidste.