Resumé

Vision

Elsparefondens handlingsplan fra 2007 skitserede for første gang en samlet vision for, at væksten i husholdningerne og den offentlige sektors elforbrug bringes til ophør senest i 2009.

Elforbrugskurven skal populært sagt knække, hvorefter forbruget skal falde. Visionen ligger i direkte forlængelse af de politiske målsætninger om, at energiforbruget skal ned på et lavere niveau, hvor brændselsforbrug og miljøbelastning reduceres markant, og forsyningssikkerheden forbedres.

Den aktuelle finanskrise vil i en periode lægge en dæmper på salget af energiforbrugende udstyr. Det vil understøtte fondens vision om, at elforbrugskurven
skal knække på kort sigt. For Elsparefonden er det imidlertid afgørende, at der
er tale om, at forbrugskurven skal knække en gang for alle og permanent, dvs. også selv om økonomien atter vokser.

Elsparefondens virke og resultater er tæt knyttet til de gældende rammevilkår såsom udviklingen i økonomien, priser, afgifter, forbud m.v. Heraf følger, at fonden skal være lydhør og fleksibel for hurtigt at kunne agere i en foranderlig verden.

Anvendelse af markedsmæssige virkemidler
Handlingsplanen for 2009 fokuserer på, hvordan Elsparefonden vil arbejde med at føre visionen ”elforbrugskurven skal knække” ud i livet.

Der er flere aktører, der er sat til at fremme en mere effektiv energianvendelse. Visionen om, at husholdningernes og det offentliges elforbrug skal knække i 2009, forudsætter, at det er et tæt samspil mellem de forskellige energispareaktører og initiativer. Det handler om, at virkemidlerne skal understøtte hinanden og sikre elbesparelser på såvel kort som lang sigt.

Elsparefondens virkemidler er primært kommunikation rettet mod forbrugerne og markedets aktører. Dette stiller særlige krav til valget af disse markedsbaserede virkemidler. Fonden har i denne forbindelse formuleret en politik om at fremme elbesparelser med perspektiv. Hermed menes besparelser, som giver varige ændringer i elforbrug, f.eks. som følge af ændringer i udbud eller brugeradfærd. Samtidig lægger fonden vægt på tiltag, der giver forbrugerne en god oplevelse og dermed motivation til yderligere sparetiltag.

Handlingsplanen indeholder et sigtepunkt om, at den direkte effekt af Elsparefondens indsats vil være elbesparelser på 150 GWh/år, svarende til godt én procent af husholdningernes og det offentliges samlede elforbrug. Der knytter sig en betydelig usikkerhed hertil ikke mindst som følge af, at der er flere aktører involveret i de forskellige tiltag.

Nyorientering – nye vinkler

Elsparefonden vil i 2009 øge fokus på særligt tre områder: 

• Fokus på ”virtuelle virkemidler”
• Klima-vinkel og klimatopmøde
• International tilgang og ambition

Dagens borgere og myndigheder forventer individuel rådgivning ud fra deres forhold. Personlig rådgivning er imidlertid meget omkostningsfuld. Elsparefonden prioriterer af denne grund brugen af web-baserede værktøjer meget højt, hvor brugerne kan få rådgivning ud fra egne forhold og behov.

En meget stor fordel ved denne type virtuelle virkemidler er, at de enkelt og til meget lave omkostninger kan udbredes til nye brugere og herunder tilbydes samarbejdspartnere i andre lande.

Som følge af den stigende interesse og bekymring politisk og i befolkningen for klimaforandringerne vil Elsparefonden yderligere fokusere på koblingen mellem el og klima samt de muligheder, som Klimatopmødet i 2009 kan give.

Langt de fleste elapparater og -anlæg forhandles på det internationale marked. Dette betyder, at fondens påvirkningsmuligheder og succes i høj grad er knyttet til, at Elsparefonden er kendt og respekteret. Fonden har som følge heraf en international ambition om at være i front på udvalgte områder. Dette for at sikre stor gennemslagskraft i fondens aktiviteter og bane vej for arbejdsdeling med relevante aktører i og uden for Danmark.

Indsatsområder
Handlingsplanen er opbygget omkring to dele, en stående informations- og markedsføringsindsats, der skal sikre husholdningerne og det offentlige et godt kendskab til elsparemuligheder, uanset om det drejer sig om bedre udnyttelse af eksisterende udstyr eller nyindkøb.

For husholdningerne og den offentlige sektor er indsatsen opdelt i rådgivning omkring indkøb (f.eks. Elsparemærke og indkøbsvejledninger) og den løbende drift. For begge kundegrupper er der etableret koncepter for dem, der ønsker at gå foran og agere rollemodeller. Det drejer sig om kurveknækker-aftaler for det offentlige og andre storforbrugere af el samt Klub1000 for husholdningerne.

Som noget nyt samles Elsparefondens direkte omkostninger til kampagner (f.eks. medieomkostninger) og løbende udbygning af information og vejledning på www.elsparefonden.dk. Disse aktiviteter er samlet for at sikre kontinuitet, sammenhæng og stordriftsfordele i kommunikationen, særligt i relation til web-kommunikation og tvreklamer m.v.

Et vigtigt supplement til de stående aktiviteter er de fem særlige indsatsområder. Det drejer sig om områder og projekter, der på sigt kan udvikles til helt centrale virkemidler for fonden i løbet af nogle år. Der er således tale om udviklingsprojekter, der skal sikre, at fonden til stadighed kan tilbyde forbrugerne relevante råd og tilbud.

Elsparefondens strategi og indsatsområder beskrives nærmere i handlingsplanen.

Elbesparelser og energipolitiske målsætninger

Elektricitet er den energiform i Danmark, der er forbundet med det største brændselsforbrug og den højeste specifi kke CO2-emission. Elsektoren står for ca. 40 % af landets samlede CO2-udslip.

Den danske elsektor har et - i international sammenligning - højt specifi kt CO2-udslip pr. produceret kWh el. Dette på trods af, at vindmøller bidrager med knap 20 % af elproduktionen, og at danske kraftværker er energieffektive. Forklaringen på det store CO2-udslip er, at halvdelen af den danske el produceres på kul.

Elbesparelser er følgelig et centralt middel til at reducere det danske udslip af klimagasser, og en række analyser viser, at det er billigere at opfylde klimamålsætningerne via elbesparelser end investeringer i selve elproduktionen.

Men elbesparelser er ikke alene til gavn for klimaet og samfundsøkonomien. Et lavere elforbrug er samtidig nødvendigt for, at Danmark kan leve op til sine bindende målsætninger om

1. et fald i brændselsforbruget,
2. stigende energieffektivisering og
3. en øget andel vedvarende energi.

Derfor er elbesparelser både på kort og lang sigt et af de helt centrale elementer i den samlede energiog miljøpolitik. Derudover er effektivisering et af værktøjerne til at få stimuleret den økonomiske vækst i virksomheder og samfundet.