1. Strategi

1.1 Institutionens opgaver
Elsparefonden er etableret i medfør af Lov nr. 1209 af 27. december 1996 om Elsparefonden. Denne lov etablerer Elsparefonden fra 1. januar 1997. Loven fastlægger de overordnede retningslinier for tilskudsgivning, administration og organisering.

Elsparefonden er en uafhængig fond med egen bestyrelse under Klima- og Energiministeriet, og har som opgave at fremme elbesparelser i husholdningerne og den offentlige sektor. Elsparefonden finansieres af provenuet fra det særlige elsparebidrag på 0,6 øre/kWh, der opkræves hos husholdningerne og den offentlige sektor, hvorimod private virksomheder er friholdt fra dette bidrag.

Elsparefonden skal ifølge Lov om Elsparefonden ”fremme besparelser i elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn.”

Elsparefonden vil i 2009 øge fokus på særligt 3 områder:

• Fokus på ”virtuelle virkemidler”
• Klima-vinkel og klimatopmøde
• International tilgang og ambition

Dagens borgere og myndigheder forventer individuel rådgivning ud fra deres forhold. Personlig rådgivning er imidlertid meget omkostningsfuld. Elsparefonden prioriterer af denne grund brugen af web-baserede værktøjer, hvor brugerne kan få rådgivning ud fra egne forhold og behov, meget højt.

En meget stor fordel ved denne type virkemidler er, at de enkelt og til meget lave omkostninger kan udbredes til nye brugere og herunder tilbydes samarbejdspartnere i andre lande.

Som følge af den stigende interesse og bekymring politisk og i befolkningen for klimaforandringerne vil Elsparefonden yderligere fokusere på koblingen mellem el og klima samt de muligheder, som Klimatopmødet i 2009 kan give.

Langt de fleste elapparater og -anlæg forhandles på det internationale marked. Dette betyder, at fondens påvirkningsmuligheder og succes i høj grad er knyttet til, at Elsparefonden er kendt og respekteret af såvel forbrugerne som dem der producerer og forhandler energiudstyr. Af handlingsplanen for 2009 fremgår, at Elsparefonden på udvalgte områder ønsker at være i front, set i et internationalt perspektiv. Det gælder bl.a. for fondens koncepter omkring det intelligente hjem (My Home), kurveknækker-aftaler og synliggørelse af elforbrug via web-appilkationer. Tilsvarende gælder for udvalgte energiteknologier såsom energieffektive pumper, hvor Danmark er helt i front, hvad angår såvel produktudvikling som markedsandele og forbrugerrespons.

Den internationale ambition har udover en global miljødimension en række gavnlige effekter for energispareindsatsen og erhvervsudviklingen i Danmark.

Vedrørende Elsparefondens særlige organisatoriske indplacering
Elsparefonden er en uafhængig institution med egen bestyrelse. Bestyrelsen vedtager hvert år en handlingsplan for aktiviteterne i de følgende år. Handlingsplanen er samtidig bestyrelsens retningslinjer og mål for sekretariatets forvaltning af fondens midler.

I lyset heraf og for at sikre sammenhæng i målsætningerne, er det aftalt, at resultatkontrakten med departementet genbruger nogle af de mål, der er formuleret ifm. handlingsplanen.

1.2 Elsparefondens strategi
Elsparefonden har i 2007 valgt en ny strategi, hvor fondens primære aktivitet, som nævnt tidligere, er at gennemføre markeds- og kommunikationsaktiviteter rettet mod husholdningerne og det offentlige. Denne form for grundlæggende aktiviteter skal sikre:

• Forbrugernes og det offentliges viden om elforbrug og besparelsesmuligheder
• Bedre elvaner, dvs. energieffektiv adfærd i omgangen med elapparater og anlæg
• Indkøb og anbefaling af produkter ud fra enkelt, sikkert, billigt-konceptet

Som en udløber af denne strategi har Elsparefonden formuleret et kommunikationsmål:

Elsparefonden vil i 2009 være kendt hos forbrugerne som eksperten i og garanten for energirigtig forbrugeradfærd. Samtidig skal Elsparefonden være en naturlig og respekteret samarbejdspartner for detailhandlen samt for producenter og leverandører af elforbrugende apparater og systemer.

Dette kommunikationsmål er en vigtig forudsætning for, at fonden kan leve op til de udpegede mål for elbesparelser på kort og længere sigt. 

Elsparefondens håndtering af markedet tager udgangspunkt i en push/pull-tilgang. Hovedprincipperne heri er at inddrage og bearbejde såvel udbudssiden som forbrugersiden. Elsparefondens indsats har til formål at fremme udviklingen og udbredelsen af energieffektive produkter og systemer. Der stiles efter såkaldte win-win-løsninger, hvor udbydere kan se en økonomisk fordel i at underkaste sig krav til f.eks. kvalitet, pris og uafhængig information mod at kunne nyde godt af fondens informations- og kampagneaktiviteter, tilskud og ”blåstempling” af energieffektive produkter.

Elsparefondens strategi er at påvirke markedet mod mere energieffektive produkter og løsninger. Strategien er illustreret i nedenstående figur.

Denne markedspåvirkning sker bl.a. ved at hjælpe frontløberne og bruge pejlemærker, frivillige aftaler, indkøbsvejledninger, synliggørelse af elforbrug og besparelser m.m.

De ”nye virkemidler” er vigtige supplementer til de mere ”traditionelle virkemidler” som lovgivning, forbud, afgifter, information m.m.

Elsparefondens introduktion af nye markedsbaserede virkemidler betyder, at effekten af de traditionelle virkemidler forstærkes. Når f.eks. generel information om produkter kombineres med markedspladser der synliggør de bedste og billigste tilbud, får dette en direkte effekt for både efterspørgsels- og udbudssiden. Tilsvarende spiller tilstedeværelsen af energiafgifter en central rolle med at sikre god økonomi i energisparetiltag, der samtidig rummer en række andre fordele for forbrugeren og samfundet.

De private husholdninger
De private husholdninger (Husholdningerne) omfatter alle private forbrugere.

Den offentlige sektor
Den offentlige sektor omfatter politikere, offentlige beslutningstagere (embedsværk) og ’praktikerne’ på statsligt, regionalt og kommunalt niveau.

Andre nøgleaktører
Nøgleaktører omfatter producenter, importører, grossister, detailhandlen, serviceleverandører (installatører, elektrikere m.v.) inden for elforbrugende apparater og systemer. Derudover  omfatter målgruppen andre aktører, som er meningsdannende eller på anden måde påvirker slutbrugerne. Det kan f.eks. være energiselskaberne, arkitekter, rådgivere, trendsettere, vidensformidlere osv. Nøgleaktørerne opererer som enkeltpersoner, enkeltstående virksomhed og på brancheniveau.

1.3 Institutionens strategiske udfordringer i kontraktperioden.
Udfordringen
Udfordringen for Elsparefondens indsats kan kort beskrives i to punkter.

For det første har fonden ingen myndighedsmæssige styringsmidler, der kan tvinge husholdningerne og det offentlige til at agere energimæssigt og økonomisk rationelt, når de køber ind eller bruger el-udstyr. Fonden kan kun appellere til markedets aktører og forbrugerne. Der er følgelig ikke nogen given eller entydig kobling mellem fondens indsats og de opnåede elbesparelser.

For det andet er fondens årlige bevilling beskeden set i forhold til omsætningen i det marked, som den er sat til at påvirke. Husholdningerne og det offentlige køber årligt energiforbrugende udstyr for i størrelses-ordenen 50 mia. kr. Hertil kommer en elregning på knap 20 mia. kr. pr. år. Til sammenligning er fondens bevilling på ca. 90 mill. kr. eller hvad der svarer til godt én promille af markedets omsætning.

Omvendt har fonden i kraft af sin status som en kendt offentlig aktør med kun én målsætning - nemlig at fremme energibesparelser – nogle særlige forudsætninger for at få forbrugerne og markedet til at bevæge sig i en energi- og miljøvenlig retning.

Med fondens bevillinger er der ikke økonomisk grundlag for at gennemføre en mere omfattende markedstransformation via offentlige tilskud. Hertil kommer at en sådan strategi vil være omkostningskrævende og risikerer at passivere forbrugere såvel som udbudssiden.

Elsparefondens strategi er derfor grundlæggende at motivere og aktivere forbrugere, producenter, detailhandel og installatører, således at de bliver aktive spillere i den nødvendige markedsændring. Af økonomiske og markedsmæssige grunde er det vigtigt at denne markedstransformation sker i en ”naturlig” og  åben konkurrenceøkonomi, uden uhelige markedsbarrierer og/eller varige subsidieordninger.

Indsatsområder
Handlingsplanen er opbygget omkring to dele, en stående informations- og markedsføringsindsats der skal sikre husholdningerne og det offentlige et godt kendskab til elsparemuligheder, uanset om det drejer sig om bedre udnyttelse af eksisterende udstyr eller nyindkøb. Ambitionen er at disse aktiviteter vil sikre opfyldelse af de satte sparemål.

Som et vigtigt supplement hertil har fonden udpeget fem nye indsatsområder. Det drejer sig om områder og projekter der på sigt kan udvikles til helt centrale virkemidler for fonden i løbet af nogle år. Der er således tale om udviklingsprojekter, der skal sikre, at fonden til stadighed kan tilbyde forbrugerne relevante råd og tilbud.

De fem nye indsatsområder er:

• ”Kvantesprings”- teknologierne
• Forandringsmarkederne
• Nybyggeri
• Energispareudstyr og behovsstyring
• Nye forretningskoncepter for energibesparelser

Elsparefondens strategi og indsatsområder beskrives nærmere i handlingsplanen.

1.4 Institutionens arbejde med klare og brugerrettede mål
Omdrejningspunktet for Elsparefondens indsats i 2009 og de kommende år er at nå de opstillede elbesparelsesmål. Som beskrevet ovenfor opnås de opstillede elbesparelser for det offentlige og husholdningerne via en massiv informations- og markedsføringsindsats. Elsparefonden kan imidlertid ikke selv styre eller diktere forbrugernes elforbrug. Succesen afhænger helt af, om fonden evner at påvirke dem, der reelt bestemmer elforbruget: Udbudssiden, der producerer og markedsfører elforbrugende udstyr, og forbrugerne, der køber og bruger disse produkter.

Om informations- og markedsindsats fører til reelle elbesparelser afhænger derfor af, om en række delaktiviteter hver især lykkes, nemlig:

• at fonden har relevante råd, anbefalinger og værktøjer til husholdningerne og den offentlige sektor,
• at fondens kommunikation når ud til forbrugerne og opfattes som både dækkende, aktuel, indsigtsfuld og konkret, samt
• at udbudssiden indgår frivillige aftaler med fonden og aktivt understøtter fondens vidensformidling som led i bl.a. markedsføringen af energieffektive produkter og ved brug af Elsparemærket.

Elsparefondens fremtidige aktiviteter vil i høj grad afhænge af, om Elsparefondens kommunikationsmål lykkes.

I 2007 er der derfor etableret et monitoreringssystem, der fortløbende skal sikre, at fondens vidensformidling bidrager til en øget kendskabsgrad til Elsparefonden, Kunderådgivningen, Elsparemærket og pejlemærker, hjemmeside, faglig dækning og relevans for Elsparefondens information m.v. i forhold til husholdningerne og den offentlige sektor.

I forbindelse med en evaluering af Elsparefondens indsats blev der i juni 2008 foretaget en landsdækkende, repræsentativ undersøgelse blandt personer på 18 år eller derover. Tilsvarende blev der i december 2007/januar 2008 gennemført en undersøgelse blandt energi- og indkøbsansvarlige i stat, regioner og kommuner. Disse to undersøgelser danner basis for opstilling af en række målepunkter for effekten af Elsparefondens indsats over for husholdninger og den offentlige sektor.

Fremover skal der minimum en gang om året foretages en undersøgelse, så udviklingen i målopfyldelse kan følges for de to målgrupper.

1.5 Nøgletal for institutionen

Opgjort i 2009-priser

* Forbruger er her anvendt som en fællesbetegnelse for såvel alle de private forbrugere i husholdningerne som den offentlige sektor.