Nye vinduer sparer 300.000 kroner om året på Esbjerg politistation

”Vi skifter tag og samtlige vinduer på den gamle politistation i Kirkegade 76. Det er et murstenshus i fire etager med rødt tegltag. Bygningen indgår i et stort bygningskompleks sammen med domstolens bygning i Rolfsgade 94-96. Her skifter vi også tag og alle vinduer som del af facaderenovering,” fortæller arkitekt i Slots- og Ejendomsstyrelsen, Leif Priess Sørensen, om de i alt næsten 8.800 kvadratmeter politistation, der har fået en grundig overhaling.

Slots- og Ejendomsstyrelsen overtog alle politiets bygninger den 1. januar 2007. Ejendommene blev vurderet for at finde niveauet for markedsleje og for at vurdere behov og budget for vedligeholdelse. Efterfølgende kom der med cirkulære om energieffektivisering i staten et krav om, at statslige institutioner inden udgangen af 2011 skal spare ti procent på energien i forhold til 2006. Kravet gælder blandt andet energieffektivisering af statens bygninger, herunder brug af bygningernes energimærke. Ingen bygninger i statens regi må være under energimærke C.

I slutningen af 2009 bevilligede Finansministeriet ekstraordinære midler til energioptimering af statens bygninger.

”I fordeling af energimidlerne er energimærkningsrapporten vores udgangspunkt. Vi fik mærkerne gennemgået af de rådgivere, der er tilknyttet de enkelte ejendomme, og vurderede så, hvilke energibesparende tiltag der var relevante at gennemføre. Renoveringen af bygningerne i Esbjerg bliver nu finansieret af genopretningsmidler (red. jf. boks), vedligeholdelsesmidler og midler fra energipuljen,” fortæller Leif Priess Sørensen.

Huslejefinansieret energirenovering
Politiets bygninger i Esbjerg får dermed skiftet tag og alle vinduer. De nye vinduer har trelags energiglas. Glasset betyder en ekstra udgift på ca. 370.000 kroner i forhold til det valgte standardvindue. Meromkostningen til energiglasset bliver huslejefinansieret, fordi energibesparelsen kommer lejerne til gode i form af besparelser på deres driftsbudget til energi.

For politiet i Esbjerg bliver huslejetillægget til finansiering af energiglasset fremover på 49.000-50.000 kroner om året. Den beregnede besparelse på energiglasset er ca. 64.000 kroner årligt på energiudgifter. Så selv med lejerfinansieringen af renoveringen giver det et driftsoverskud til lejer på 14.000 kroner.

Facade og vinduer sparer 150.000 kWh
I alt betyder renoveringen en årlig beregnet besparelse på 162.740 kWh. Heraf står vinduerne for broderparten af besparelserne, nemlig hele 150.000 kWh årligt. Tagrenoveringen med 250 millimeter isolering i form af mineraluld giver i denne sammenhæng kun en beregnet besparelse på 18.800 kWh årligt.

Investeringen i vinduer til politistationen i Kirkegade beløber sig til ca. 1,3 millioner kroner. Facadeudskiftningen på domstolsbygningen i Rolfsgade koster ca. 8,2 millioner kroner.

Kun investeringen i vinduernes energiglas er huslejefinansieret, eftersom det kun er rentable tiltag, der kan huslejefinansieres.

Renoveringen hæver bygningerne fra energimærke D til energimærke C. Arbejdet bliver afsluttet i 2011.

Fakta
Huslejefinansieret energirenovering i Slots- og Ejendomsstyrelsen

Læs mere om finansiering af rentable tiltag til energirenovering i ejendomme ejet af Slots- og Ejendomsstyrelsen, herunder huslejefinansierede tiltag: ses.dk/da/Energi/Finansiering% 20af%20sparetiltag.aspx

Genopretningspuljen 
Da Slots- og Ejendomsstyrelsen overtog Rigspolitiets ejendomme, blev bygningerne vurderet af en ejendomsmæg-ler for at kunne fastsætte blandt andet ejendomsværdi og husleje. Samtidig blev bygningernes tilstand vurderet, og der blev afsat et beløb til at genoprette bygningerne. Det kan for eksempel dreje sig om, at vinduerne er nedslidte, eller at bygningen trænger til nyt tag eller lignende. Beløbet fra genopretningspuljen udgør en låneret – altså et lån, som Slots- og Ejendomsstyrelsen kan optage til formålet.

Stor energigevinst på vinduer 
Det kan altid svare sig at gå vinduerne efter, fordi langt det største varmetab i bygninger sker gennem vinduerne.

Som regel vil udskiftning eller opgradering
af vinduer med enkeltlagsruder tjene sig hjem allerede efter to til fem år. Tilbagebetalingstiden ved at udskifte eller opgradere traditionelle tolagsruder fra starten af 1970’erne er 10-20 år ved et skift til energiruder. Som udgangspunkt kan en udskiftning af vinduer til energirigtige udgaver bedst svare sig, hvis man alligevel skal skifte vinduer.

Ved montage af vinduer er det vigtigt at undgå kuldebroer og sikre dampspærre. Ønsker du at bevare det gamle vindue, kan det opgraderes med indvendige forsatsrammer eller koblede rammer. Det kan som oftest også give en stor gevinst i sig selv at sørge for at tætne vinduer, der er utætte. En simpel tætningsliste kan gøre en stor forskel for både træk og varmeregning. Nye velisolerende vinduer med energiruder giver en stor komfortgevinst i boliger og på kontorer. Varme vinduer betyder nemlig, at der ikke er kold luft foran vinduerne (kuldenedfald). Rummet kan udnyttes på helt nye måder, fordi man kan sidde tæt på vinduet uden at blive kold eller få træk.

Læs mere
> Vinduer

> Vinduer og energirenovering af bygninger

> Go' Energis vejledning Fra energimærke
til energibesparelse

> Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner,
nr. 9787 af 01/10/2009: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127530