Energimærker bliver til varm virkelighed i Sønderborg Kommune

Energimærkningsrapporterne når ikke at samle støv i Sønderborg Kommune. På bare tre år investerer Sønderborg Kommune 86 millioner kroner i at energirenovere kommunens bygninger. Udgangspunktet er de energibesparende tiltag, som er foreslået i bygningernes energimærke. Investeringshorisonten er helt op til 20 år. Grunden er, at bygningernes varme- og elforbrug er den allerstørste post i Sønderborgs CO2-regnskab.

Carl Christian Hansen er stolt af sin kommunalbestyrelse, og han er stolt af administrationen i Sønderborg Kommune, der evner at føre politikernes bud ud i livet.

”Politikerne her i Sønderborg Kommune besluttede, at energimærkningsrapporten ikke skulle være sådan én, som ligger i skuffen, men en rapport, som skal bruges aktivt,” fortæller Carl Christian Hansen, som er bygningsansvarlig i Sønderborg Kommune.

86 millioner kroner gør energimærker til virkelighed
Han sidder i afdelingen Bygninger og Energi, der har fået 86 millioner kroner til at presse al saften ud af energimærkernepå 202 af kommunens største bygninger. Dertil kommer 18 brandstationer. Så der er i alt tale om220 bygninger i indsatsen. ”Ud over de lovmæssige krav til et energimærke stillede vi krav til konsulenterne om, at energimærkerne blev lavet sådan, at de kunne bruges direkte til at indhente tilbud på at få gennemført rapporternes forslag til energibesparelser,” siger Carl Christian Hansen.

E-rapport er hjernen i indsatsen
Bygninger og Energi har lavet energiregistreringssystemet E-rapport, hvor hver enkelt bygning er skrevet ind med alle aktiviteter i form af renoveringsprojekter, budgetter, tilbagebetalingstider, energibesparelser og CO2- besparelser. Den første oplysning om hver bygning er energimærket.

Klimakoordinator i Sønderborg Kommune, Lene Sternsdorf, henviser til registreringsprogrammet som noget absolut centralt i hele indsatsen. ”Oplysninger fra E-rapport om besparelserne på gennemførte energirenoveringer i hver bygning går til økonomiafdelingen, som beskærer institutioners og øvrige bygningsbrugeres driftsbudget til energi svarende til besparelsen. Besparelserne bliver brugt til at betale af på de 86 millioner kroner,” fortæller Lene Sternsdorf.

20 års energihorisont
Som udgangspunkt for energirenoveringerne fokuserer kommunen på de energibesparende tiltag, der kan gennemføres med en tilbagebetalingstid på op til ti år. Men der er også mulighed for at igangsætte og gennemføre energibesparende tiltag med tilbagebetalingstider på helt op til 20 år. Selvfølgelig forudsat at en investering giver en forbedring, der som minimum har en tilsvarende lang levetid.

Kommunen bruger til formålet 66 millioner kroner i 2010, ti millioner kroner i 2011 og de sidste ti millioner kroner i 2012.

Årsagen til millioninvesteringerne er:
”Vi skal være CO2-neutrale i Sønderborg Kommune som område i år 2029. Vi energirenoverer vores bygninger, fordi el- og varmeforbruget i de kommunale bygninger udgør langt den største post i vores CO2-regnskab,” fortæller Lene Sternsdorf og fortsætter: ”Ud over at økonomien hænger sammen, og vi skærer vores CO2-udslip ned, så giver det komfortforbedringer og bedre bygninger at arbejde i. I nogle bygninger har brugerne lige pludselig oplevet, at de godt kan holde varmen om vinteren.”

Investering i klimakompetencer
”Det er jo sådan, at kommunen gerne skulle gå foran og være rollemodel. Med de her renoveringsprojekter får vi også en kompetenceudvikling hos vores lokale håndværkere. De kan tage erfaringerne fra de kommunale arbejder med ud og bruge dem hos borgerne.”

Læs mere:
GoEnergi.dk/energimaerkning