Hele Danmarks SKAT skar strømmen ned

”Jeg er meget afhængig af ildsjælene lokalt,” siger Karen Margrethe Dausgaard, ministeriets ansvarlige energikoordinator i SKAT.

Hun og hendes kollega i ministeriet har både i 2008 og i 2009 lavet adfærdskampagner, der skulle skære strømforbruget ned. I 2009 blev kampagnen kombineret med budskaber om sundhed. I 2008 handlede den kun om elforbruget og blev gennemført over seks uger i tæt samarbejde med Elsparefonden (i dag Center for Energibesparelser) med brug af kampagnemateriale og coaching.

Den fokuserede kampagne gav langt det bedste resultat. Ikke mindst fordi de energiansvarlige rundt om i landet var meget engagerede og klar over, hvad deres rolle var.

Klare roller og budskaber giver pote
SKAT har i alt 70 adresser i hele landet. Heraf var 45 med i kampagnen, blandt andet alle 30 skattecentre. Kampagnerne kunne altså ikke gennemføres, uden at de lokale energiansvarlige og ambassadører var med oppe i gear.

”I 2008 fik vi mange gode tilbagemeldinger, og der var stort lokalt engagement. I 2009 var der en del nye energiansvarlige, og de var mere i vildrede om, hvad deres rolle egentlig var. Det var også en mere diffus kampagne. Det
har vi lært af. Det er ikke nok at informere skriftligt og holde et møde. Det kræver lokale ildsjæle, som går op i det og ved, præcis hvad deres opgave er,” siger Karen Margrethe Dausgaard.

Op til og under adfærdskampagnen i 2008 var der målinger af elforbruget, flere orienterende møder, og hver energiansvarlig blev udstyret med et komplet sæt kampagnematerialer.

Besparelser på 33 procent
Samtidig kørte kampagnen med ugentlige sparekonkurrencer mellem skattecentrene og ugentlige temaer som belysning, it-udstyr og kaffemaskiner mv. Karen Margrethe Dausgaard brugte intranettet flittigt til at lancere kampagnen og fortælle om ugetemaer, konkurrencer og ugens
vindere, om opnåede besparelser og om afslutning af kampagnen med overrækkelse af præmie til det skattecenter, der havde sparet mest.

Det lykkedes også at få rengøringsmedarbejderne med på vognen, så de satte kampagnens Post-it-mærkater på computere og andet udstyr, der stod tændt efter arbejdstid. Også medarbejderne brugte Post-it-mærkater til at
prikke til hinanden, når de opdagede tændt udstyr.

Top 10 for de skattecentre, der havde størst held med at spare på strømmen, taler for sig selv om kampagnens effekt. Besparelserne lå her fra 12 procent til vinderens 33 procent.

Andre steder var der desværre benspænd for besparelserne, fordi der var renoveringsarbejde i gang og opdateringer af it-systemer, der krævede tændte computere over en hel weekend. Alligevel blev målet om en samlet gennemsnitlig besparelse på fem procent nået.

Minister på banen
Som afslutning på hele kampagnen overrakte skatteministeren til et medarbejderarrangement 10.000 kroner til Skattecenter Køge, som havde sparet en tredjedel af strømmen væk. Det er ikke tilfældigt, at ministeren kom på banen. ”Vi prøver altid at komme helt til tops til ministeren. Derudover
kontakter vi direktørniveauet og afdelingslederne. Med skiftende held. Men i 2008 lykkedes det rigtig godt at få ministeren på banen til lancering og overrækkelse af præmien,” fortæller Karen Margrethe Dausgaard.

Politisk mål, teknik og adfærd spiller sammen 
Adfærdskampagnerne i SKAT indgår i en større indsats for energibesparelser i ministeriet. Blandt andet har SKAT en Kurveknækkeraftale med Center for Energibesparelser og sætter også ind på drift og de tekniske installationer. For eksempel er alle ministeriets stationære computere erstattet med bærbare computere. I 2009 var elforbruget i de af SKAT’s bygninger, som er tilmeldt Se Elforbrug, i gennemsnit 14 procent lavere end i 2008.

Læs mere:

> Find materialer til medarbejderkampagnen