Center for Energibesparelser
Etablering af Center for Energibesparelser
Den 1. marts 2010 blev Center for Energibesparelser etableret. Center for Energibesparelser erstatter Elsparefonden og fokuserer på alle energiformer i alle sektorer – bortset fra transport – og skal skabe rammerne for størst mulige energibesparelser i Danmark.
Det skal være nemt at spare energi
Et af Center for Energibesparelsers mål er, at det skal være nemt at spare på energien. Som en del af det mål vil Center for Energibesparelser løbende forbedre vejledninger og udvikle nye værktøjer, så det bliver endnu nemmere at vælge energieffektive løsninger.
Center for Energibesparelsers værktøjer
Besøg Center for Energibesparelsers hjemmeside, benyt vore værktøjer og kontakt vores kundecenter, hvis du har brug for hjælp til at komme videre.
Få hjælp på goenergi.dk
Center for Energibesparelsers hjemmeside www.goenergi.dk indeholder opdaterede vejledninger, værktøjer og viden, som kan hjælpe jer videre. Med overgangen til Center for Energibesparelser blev hjemmesiden udbygget med nye sider om varmebesparelser og med en helt ny sektion målrettet mod erhverv.
På hjemmesiden finder I:
- Vejledninger og indkøbsværktøjer, der er målrettet mod den indkøbsansvarlige, energiansvarlige, driftsansvarlige og it-ansvarlige.
- Se Elforbrug, der viser udviklinger i elforbruget og giver muligheder for at analysere forbruget og sammenligne nøgletal.
- Produktoversigter, der gør det nemt at finde produkter, der overholder indkøbskravene. Der er lister med blandt andet A-pærer, computere, netværksudstyr, A-pumper, hårde hvidevarer og elspareudstyr.
- Beregningsværktøjer for belysning, hårde hvidevarer, it-udstyr og servere, som gør det nemt at forberede en udskiftning til mere energirigtige løsninger.
- Lister over elforbrugsdata for ventilationsanlæg i forskellige offentlige institutioner.
- Informationer om de forskellige opvarmningsformer, og hvilke opvarmningsformer der bedst kan betale sig i forskellige situationer.
- Vejledning i gennemførelse af adfærdskampagne med kampagnemateriale og onlineværktøjer.
- Værktøjer og materiale forbedres og udvikles løbende.
Kundecentret vejleder om god og effektiv energianvendelse
Center for Energibesparelsers kundecenter står til rådighed med uddybende information til vores hjemmeside og værktøjer.
Ring eller skriv til os, så hjælper vi jer videre.
Telefon: 70 26 90 09
E-mail: goenergi@goenergi.dk
Læs mere
Læs mere om indretning, godt indeklima, nye bygninger og renovering
af bygninger hos:
- Erhvervs- og Byggestyrelsen, www.ebst.dk
- Videncenter for energibesparelser i bygninger, www.byggeriogenergi.dk
- Energistyrelsen, www.ens.dk
- Statens Byggeforskningsinstitut, www.sbi.dk
- Sekretariatet for energieffektive bygninger, www.seeb.dk
Om Center for Energibesparelser
Center for Energibesparelser bygger videre på Elsparefondens arbejde og skal fremme energibesparelser i både husholdninger, det offentlige og erhvervslivet inden for alle energiformer, bortset fra transport. Centeret er en uafhængig, offentlig instans med egen bestyrelse under Klima- og Energiministeriet. Center for Energibesparelser blev etableret den 1. marts 2010 og finansieres af provenuet fra det særlige energisparebidrag på 0,6 øre/kWh, der opkræves hos husholdningerne og det offentlige. Provenuet udgør i alt cirka 90 millioner kroner om året.
Center for Energibesparelsers Indretningsvejledning 2011
For virksomheder og offentlige institutioner, der ønsker en energirigtig bygning og et godt indeklima.
Siden er opdateret 09.08.2011

