Vejledning til SparOmeter
Sådan sparer du penge med dit SparOmeter.
Sådan indstiller du elprisen på dit Sparometer
Elprisen er på forhånd indstillet til 1,55 kr. Hvis det svarer til prisen fra dit elselskab, kan du med det samme gå i gang med at bruge Sparometeret. Er prisen i dit område derimod en anden, kan du ændre den i Sparometeret på følgende måde:
- Hold knapperne TID og FUNKTION inde samtidig, indtil “1.55” blinker i displayet.
- Med knappen START/STOP kan du nu øge værdien af tallet yderst til højre (2. decimal). Ved at trykke på TID rykker du ét tal til venstre og kan nu øge værdien af dette tal ved et eller flere tryk på START/STOP. Og så fremdeles.
- Når displayet viser det ønskede beløb, trykker du igen samtidig på knapperne TID og FUNKTION, indtil displayet skifter tilbage til udgangspunktet.
Tillykke med dit nye sparometer
Dit nye Sparometer er en elmåler af høj kvalitet. Med Sparometeret kan du måle, hvor meget strøm forskellige apparater i dit hjem bruger, både i tændt tilstand og i standby (fx dit fjernsyn).
Du kan bruge skemaet bagest i dette hæfte til at skrive resultaterne ned for de enkelte målinger og dermed finde dit samlede strømforbrug på en række apparater – og din totale mulige besparelse.
Hvor længe skal du måle?
Du får de mest nøjagtige resultater, hvis du måler hvert apparat i et døgn eller mere (gælder ikke apparater, der skal måles pr. gang, fx vaskemaskine, elkedel o.lign.). Sparometeret er stillet til automatisk at måle i 24 timer. Du kan også programmere til måling i 7 eller 30 døgn - eller til valgfri periode fra tryk på START til tryk på STOP (se side 6).
Sådan laver du en måling
- Sæt Sparometeret i stikkontakten (brug evt. en forlængerledning).
- Sæt apparatets stik i Sparometeret. Målingen (24 timer) starter med det samme, du sætter stikket i.
- Displayet vil nu vise den aktuelle effekt i Watt og prisen i kroner pr. år (hvis apparatet kører med denne effekt døgnet rundt).
- Ved at trykke på FUNKTION kan du “bladre” igennem følgende oplysninger i displayet:
- strømforbruget (kWh) i det målte tidsrum
- prisen (kr.) på forbruget i det målte tidsrum
- laveste effekt (Watt) under måling
- højeste effekt (Watt) under måling
- Apparatets strømforbrug (Ampere)
- Den aktuelle spænding (Volt)
- Aktuel effekt (Watt) + pris pr. år - Ved at trykke på TID kan du skifte mellem følgende oplysninger i displayet:
1) REC TIME = total tid siden start af måling*
2) ON TIME = den tid, apparatet har brugt strøm** siden start af måling - Efter 24 timer standser målingen. Du kan stadig skifte mellem de forskellige oplysninger som beskrevet under punkt 4 og 5.
For at nulstille displayet efter de 24 timer skal du holde START/STOP inde i et par sekunder. Du er nu klar til en ny måling.
*) Tiden vises i minutter/sekunder, senere i timer/minutter og til sidst i døgn/timer.
**) REC TIME og ON TIME vil kun være forskellige ved måling af apparater, der automatisk slutter til og fra, fx dit køleskab eller dit strygejern.
Måling i et andet tidsrum end 24 timer
Dit Sparometer er stillet til at måle i 24 timer, men kan programmeres til i stedet at måle i 7 eller 30 døgn – eller valgfri periode:
- Tryk på START/STOP og TID samtidig i et par sekunder, indtil “1 døgn” vises i displayet.
- Ved at trykke på START/STOP kan du nu skifte mellem 7 døgn, 30 døgn, 0 døgn (= valgfri måleperiode fra tryk på START til tryk på STOP) og retur til 1 døgn.
- Når du har valgt den ønskede måleperiode, holdes START/STOP og TID igen inde samtidig i et par sekunder.
BEMÆRK: Hvis du har stillet Sparometeret til fast måling i 1, 7 eller 30 døgn, vil målingen starte med det samme, du sætter stikket fra apparatet i parometeret. Målingen stopper automatisk efter den valgte periode (du kan ikke stoppe tiden ved at trykke på START/STOP under fast måling).
Hvis du har spørgsmål
Er du i tvivl om brugen af dit Sparometer, eller har du spørgsmål i øvrigt om strømforbrug, kan du kontakte dit lokale elselskab.
Hvilke apparater kan måles?
Alle apparater, der bruger 230 V (almindelig stikkontakt), kan tilsluttes. Sparometeret kan måle effekter fra 0,2-2300 Watt (du kan se effekten på apparatets mærkeplade). Tilslutter du apparater med mere end 2300 W,
bortfalder garantien. Ansvar S.L. Electric, Augustenborg Landevej 23, 6400 Sønderborg kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle skader, hverken direkte eller indirekte i forbindelse med brug af Sparometeret. Der tages forbehold for fejl i de målte resultater og de potentielle besparelser, der beregnes på grundlag af disse.
Siden er opdateret 11.10.2011

